Af Jens H. Petersen
biolog og økologisk æbleavler, 2006

Æbler er skønne
Røde og grønne
An apple a day
Keeps the doctor away

Jo, der er god grund til at lovprise æblet. Det er sundt, det er velsmagende og det er den vigtigste frugt vi dyrker i Danmark. I supermarkederne ligger Jonagold, Elstar, Golden Delicius, Pink Lady og Fuji skinnende blanke, ja næsten mistænkeligt flotte og billige. Er der mon ugler i mosen?

De konventionelle
Det kan nok ikke overraske læseren af Økologisk Jordbrug at konventionelle æbler sprøjtes. Miljøstyrelsen lavede i 2003 en rapport over konventionel frugtavl i Danmark og konkluderede at der i konventionelle æbler udføres rekordartige 25 til 27 sprøjtninger i løbet af en sæson (se et resume og link til rapporten på » www.aebletoften.dk/sproejtning.htm«). Sprøjtningen sker med tågesprøjte, der indhylder hele plantagen i en sky af sprøjtemiddel og der må køres flere gange om ugen for at nå alle sprøjtninger i løbet af vækstsæsonen. Ikke rart at tænke på . . .

De økologiske
Sådan er det vel ikke i økologien? Nej ikke helt, og så alligevel: Et økologisk æble fra Italien kan være sprøjtet med over 10 forskellige giftstoffer, dels planteolier og giftige planteudtræk, dels bakterier (Bacillus thuringiensis) og dels kobber og svovl. I Tyskland er situationen lidt bedre og endnu bedre er det i Holland og Belgien hvor man dog stadig har en 5-6 midler at gøre godt med.

Dansk økologi ligger i den absolut bedste klasse indenfor EU. Her må der kun sprøjtes med svovl, men stadig med tågesprøjte og et antal gange i løbet af sæsonen.

Problemet
Det der sprøjtes imod i økologisk frugtavl er dels insekter (fx med de giftige planteudtræk og Bacillus thuringiensis), dels svampe (kobber og svovl). I Danmark klarer vi insekterne uden sprøjtning, men skurven – som virkelig kan være en plage – kan dæmpes med svovl.

Der findes andre løsninger på skurvproblemet. Svampe kræver i reglen høj fugtighed for at kunne inficere. Skurvmængden kan derfor reduceres ved at beskære plantagen så træerne bliver åbne og hurtigt kan tørre og ved at anlægge plantagen i en tør klimazone. Og så er der meget stor forskel på de enkelte æblesorters følsomhed over for svampen. I de sidste 20-30 år er der i udlandet arbejdet målrettet på at fremavle skurvresistente æblesorter. Omkring år 2000 var der et antal resistente sorter på markedet og sorten Topaz nåede at blive anbefalet til økologisk avl i Danmark. Men desværre opstod der smitteracer af skurven, som brød resistensen, og mange af de tidligere resistence sorter blev herefter meget hårdt angrebet af skurv. Dermed fik troen på fremavl af resistens et knæk.

Sprøjte, sprøjte, sprøjte
Dette er måske grunden til at der i dansk økologisk æbleavl tænkes forbløffende entydigt i sprøjtning. På trods af at tågesprøjtning med fremmede stoffer vel aldrig kan kaldes rigtig økologisk – og i hvert fald falder forbrugerne for brystet – er den store jagt på nye sprøjtemidler gået ind. Kun sådan kan vi åbenbart forestille os at konkurrere med avlerne i sydeuropa, som ifølge EUs regler frit kan sælge deres velsprøjtede æbler som „økologiske“. Seneste eksempel var at finde i Økologisk Jordbrug fra 25. august [2006], hvor forskere fra KVL sammen med virksomheden NorNatur havde testet en række planteekstrakter imod skurv og fundet dem mere virksomme end svovl. OK, det er sikkert bedre end svovl, men hvorfor overhovedet sprøjte?

De 5 forsøgsplantager
I 2003 blev der fem steder i Danmark oprettet små forsøgsplantager for at teste et optimeret æbleavlssystem udviklet i samarbejde med Fejø Forsøgsplantage. I plantagerne blev der gjort alle tænkelige forsøg på at være biologisk fornuftige: stor biodiversitet (fuglekasser, insekthabitater), moderne tætplantning og beskæring, fornuftig klimatisk placering af plantagerne, drypvanding etc. Belært af den nedbrudte skurvresistens, fravalgtes de nye skurvresistente sorter og i stedet plantedes de ældre, skurvtolerante sorter Discovery, Aroma, Holsteiner Cox, Ingrid Marie og Elstar.

Modne Holsteiner Cox

Æbletoften
Vi ejer en af disse plantager – æbletoften ved Tirstrup på Djursland – og vi har fra starten helt undladt at sprøjte. Vi er nu igang med vores tredie høst [i 2006], og resultatet er indtil videre godt. Discovery, Aroma og Holsteiner Cox fungerer fint mens Elstar er svingende. Ingrid Marie har derimod været meget skurvplaget, og er hos os nu podet om til Holsteiner Cox og den nye skurvresistente sort Ahrista.

I 2004 høstede vi cirka 6 tons frugt, i 2005 4,5 tons og i år ser ud til at blive det hidtil bedste med 6-7 tons. I plantagen står cirka 1800 træer plantet på 0,6 Ha, så hektarudbyttet ligger omkring 7,5-11 tons – absolut acceptabelt [se også denne oversigt].

Fremtiden for økoæbler i Danmark
Hvad jeg har lært af at blive æbleavlere er bl.a.:

• at der findes fremragende æblesorter på markedet men at sprøjtefri avl kræver nye forsøg for at finde de bedst egnede. For eksempel fungerer Ingrid Marie tilsyneladende acceptabelt med svovlsprøjtning men slet ikke uden [se alternative sorter her].

Den „nye“, gamle skurvtolerante sort Alkmene

• at plantagens anlæg er meget vigtig: jordbund, klima, biodiversitet.

• at det er alfa og omega for et godt resultat at man som avler virkelig plejer plantagen. Man skal være omhyggelig med beskæring, fjerne syge grene og træer, indsamle rådne æbler, renholde jorden, etc.

• at man ved at høste modne, økologiske, højkvalitets æbler og sælge dem som usprøjtede faktisk kan få både engros led og forbrugere til at betale fornuftigt for økologi.

• at det ikke er noget problem at introducere ukendte æblesorter for forbrugerne. Udvalget af økologiske æbler er så lille at der ikke er mange valgmuligheder, og blot smagen er i top og der følger lidt information med husker køberen nemt et nyt sortsnavn.

Jeg tror at en stor fremtidig fokusering på sprøjtning og sprøjtemidler er farlig. Dels tager den økologisk bevidste forbruger afstand fra sprøjtning, dels er der tilsyneladende mere bæredygtige måder at klare problemerne på. Der er stadig forskning at gøre med hensyn til plante- og beskæringssystemer til økologisk avl. Og der er mange, mange æblesorter, der ikke er afprøvet kritisk i Danmark. Blandt disse gemmer der sig uden tvivl andre superæbler end Holsteiner Cox. Så lad os i en periode fokusere biologisk bæredygtige dyrkningssystemer og nedtone reflekstanken:

„Jamen, man sprøjter da æbler!“