Butikskunden ved hvordan et æble skal se ud: det skal være grøngult eller orangerødt, skinnende og pletfrit. Hvad kunden ikke nødvendigvis gør sig klart er at sådan et æble har været sprøjtet i gennemsnit 24-27 gange med bl.a. svampegifte, insektgifte og ukrutsmidler og at plantagen tillige har fået sin dosis ukrudtsmiddel og kunstgødning (se et skema over sprøjtningerne her). Prisen for det perfekte æble er en virkelig stor mængde kemi på æblet og i naturen.

Hvad må man?
I sammenligning med et konventionelt dyrket æble ser et dansk økologisk ditto noget anderledes ud: det vil ofte være skævt eller have forskellige pletter og striber. Derimod er de økologiske argentinske, new zealandske, italienske og tyske æbler, der ligger i supermarkederne ofte fejlfri. Hvordan kan det så være? Jo, det er sådan med økoregler, at de ikke er de samme alle steder. „Det eneste“ middel danske økologer må sprøjte med er svovl, der bl.a. virker imod svampesygdommen skurv. I EU er det derimod tilladt at sprøjte med både svovl og kobber imod svampesygdomme samt med naturlige giftstoffer og giftige bakterier imod insekter (og sådan en sprøjting foregår ikke nænsomt, nej der tågesprøjtes, så hele plantagen indhylles i en sky af sprøjtedamp). Da der i de danske butikker sælges virkelig mange udenlandske økologiske æbler vænnes forbrugerne på den måde til at også økologiske æbler skal være pletfri -- men på bekostning af en sprøjtepraksis som de fleste umiddelbart ville kalde uøkologisk.

Nu er der mange forskellige problemer i æbleproduktion: kræft kan fx slå træerne ihjel, insekter kan ødelægge de unge frugter og skurv plette frugterne. Men mange problemer angående træernes trivsel kan undgås ved at vælge sunde æblesorter og ved at drive plantagen på en økologisk fornuftig måde (se Projekt »fem økologiske modelplantager«). Faktisk kan man fint holde et hektaudbytte på over 10 t/ha helt uden sprøjtning så formodentlig sker en del af sprøjtningerne udelukkende, fordi kravene til frugtens kosmetiske udtryk er så høje.

Hvad gemmer der sig bag pletterne?
Det væsentligste kosmetiske problem er pletter lavet af svampe, især skurv. Skurven laver ret små, runde, mørkebrune pletter på æblet. Er der mange, kan pletterne flyde sammen til større plamager. Æblets smag, næringsværdi og sundhed bliver ikke direkte påvirket, men holdbarheden af æblet nedsættes hvis det er meget skurvet. Andre svampe kan lave små „fluepletter“ eller mørke belægninger på æblerne, igen uden at det påvirker smagen.

Hvad skal man da acceptere?
Danske økologiske æbler er meget sjældent perfekte (de mærkes kl. II (2. sortering) og findes i reglen ikke i kl. I), så spørgsmålet skulle måske lyde: Hvor mange pletter bør vi acceptere? Det er svært at svare på, men på skalaen nedenfor er der vel ikke noget afskrækkende ved de første par frugter, blot smagen er i top? Vi håber at det med tiden lykkes at vende tendensen, så forbrugerne vægter renhed og smag frem for udseende. Måske fremtidig forskning kan fremelske sorter, der er mere perfekte, men med nutidens sorter må vi acceptere lidt fejl, hvis vi med god samvittighed skal kalde de producerede æbler økologiske.