Monilia

 

Monilia er skimmelsvampe der danner puder af ukønnede sporer (sporodocier) på skud og frugter. Den mest iøjnefaldende art er Gul Monilia (Monilia fructigena), der danner sporer på frugterne. Når en frugt er angrebet af Gul Monilia får den først brune pletter, ofte i et cirkelmønster. Samtidig bliver frugten blød og brun. Når den falder til jorden bliver den langsomt "mummificeret" og ender som en sort skal der ikke bliver spist af fugle eller insekter. Dermed kan frugten overleve til næste forår, hvor svampen så kan sprede sine sporer igen.


Gul Monilia på Aroma.

Hvad kan man gøre for at hæmme Gul Monilia?

Hvis man orker er det en god ide at fjerne angrebne æbler fra træerne. Angrebene smitter hurtigt fra æble til æble -- også fra de nedfaldne. Det er også vigtigt at forsøge at få omsat de nedfaldne æbler inden næste forår, fx ved mekanisk jordbehandling.

 

Grå Monilia, der inficerer grenspidser og frugter om foråret, er også almindelig på æble.

 


Grå Monilia forårsager "visnesyge".

 


Grå Monilia på kirsebær.

 

 

til forside