Urtebræmmer
Ideen med urtebræmmer er at lave et permanent levested for plantagens nytteorganismer (insekter og svampe). Derfor er det vigtigt at urtebræmmen indeholder blomster der blomstrer over så lang tid som muligt. Det er ligeledes vigtigt at urtebræmmen ikke slåes og jordbehandles sådan at der kan opstå permanente og uberørte skjulesteder for indsekterne. Urtebræmmerne giver en diffus form for biologisk bekæmpelse. Et godt eksempel på systemet er bladlus og dissed fjender. Bladlus i store mængder skader træerne. Der er mange forskellige bladlus i æbler mende er alle specialiseret til at udnytte kernefrugt. Derfor kan en bladlus fra fx en rose eller en urt ikke bare springe over på æblerne. Bladlusenes fjender er derimod generalisater: De kan let skifte fra den ene art af lus til den anden. Har man derfor en masse bladlus på urterne i urtebræmmerne er deres fjender altid parat til at rykke ind i plantagen, hvis der kommer mange bladlus der. Der er hundreder af arter af insekter og svampe der gør gavn i plantagen. Vi ved imidlertid meget lidt om de specifikke rovdyr/rovsvampe-skadedyrs systemer. Formålet med urtebræmmer at forøge plantagens biodiversitet i bredeste forstand for derved at opnå et økosystem der er i bedre balance end i en monokultur. På æbletoften tror vi at det virker. Vi har fx alle tænkelige æblebladlus men de findes i ret små bestande, sikkert fordi nyttedyrene holder dem i skak. Vi har i det hele taget ikke haft altødelæggede amngreb af skadedyr i plantagen.
Vi har forsøgt at lave en urteblanding der kan trives på vores meget lerede jord. Den blanding, der blev brugt i den oprindelige plantage omfattede en del urter der enten ikke spirede eller som blev udkonkurreret i løbet af de første par år. Fx er stenkløver, cikorie og kommen helt forsvundet og de gamle urtebræmmer består nu mest af kvik, tidsler og brændenælder. Til en lertilpasset urteblanding har vi købt økologiske frø af honningurt, blodkløver og rød kløver. Vi har selv samlet frø af vild kørvel, merian, hjortetrøst, perikon, natlys, røllike og rejnfan på vores økologiske lerjord samt i naturen. |
Honningurt og blodkløver er meget hurtigt spirende og enårige og virker som en slags "ammeplanter" for de andre småspirer: |
Første forår med blodkløver
Senere første år med rød kløver
Første sommer med forskellige selvsåede urter, bl.a. kamille
De andre planter er alle flerårige og velegnede til vores fede jord. Vi har fået stabile urtebevoksninger med vild kørvel, rød kløver, røllike, merian og rejnfan er konkurrencedygtige overfor ager-tidsel og brændenælde. De danner stabile urtebevoksninger med stor diveresitet af nyttige insekter og svampe. |
Andet forår med rød kløver
Helt dækket af vild kørvel
Sensommeren med rød kløver, røllike og rejnfan
I efteråret giver den afblomstrede urtebræmme stadig ly for insdekterne