Spindeltræer
Ideen ved spindeltræer et at træerne har en gennemgående hovedstamme med ret tynde, hængende sidegrene. Jo mere sidegrenene hænger nedad, jo mindre vækst og jo flere æbler har de. Det er æblerne der skal bøje grenene ned. Når grenene er mere end tre år gamle klippes de oftest væk en 3-6 cm fra stammen. Derefter skulle der helst komme et nyt skud, der kan danne de næste tre års gren.
Når man lærer sine forskellige sorter at kende kan man begynde at tilpasse beskæringen efter sorternes særlige kendetegn.
Vores sorter har følgende særheder:
Holsteiner Cox er let at holde i spindelbeskæring. Den vokser kraftigt og kræver en del beskæring og dens grene er meget bløde og føjelige så selv ret tykke grene kan tynges ned af frugterne. Den er også meget tilbøjelig til at skyde nye skud.
Holsteiner Cox er en meget sund sort der i reglen er vældig god til selv at afpasse mængden af frugt til hvad træerne kan bære. På grunde af de lange, bløde grene med masser af frugtsporer kan man evt. tillade fremme hængene grene i toppen af træerne. Når disse tynges ned af æblerne kan man få kaskader af dybt hængende grene med æbler som på de to nederste billeder.
Holsteiner Cox med hængende grene og masser af
frugtsporer.
Holsteiner Cox med hængende grene og masser af
æbler.
Holsteiner Cox med hængende grene og masser af
æbler.
Alkmene ligner meget Holsteiner Cox i vækst og vi forventer at den skal beskæres lige som denne.
Ahrista har en meget kraftig og stiv vækst. Den sætter som Holsteiner Cox mange frugtsporer men en samtidig meget glad for at danne kraftige, oprette grene. Da den samtidig er meget modtagelig for kræft skal man være retn meget over den med beskæring.
Aroma og Rubinola laver tynd, opret vækst med æblerne langt ude på grenene. De er derfor vanskelige at få i en god spindelform og de sætter ofte en myriade af nye skud ved beskæring. Beskæringen er uoverskuelig og tidskrævende.
Rubinola med tynde, oprette grene.Discovery har meget kraftige, oprette grene og skyder ikke gerne efter beskæring. Derfor får den lov at få noget tykkere og mere oprette grene end de andre sorter, og når vi beskærer skærer vi ekstra langt fra stammen så der er en større chance for at der kommer et nyt skud. Derudover vokser sorten langsomt og er ret hurtig af beskære.
Discovery med tykke, ret oprette sidegrene.
Elstar vokser kraftigt, den får megen skurv og den får utroligt mange frugter. Vi er begyndt at beskære den meget hårdt, så træerne nærmest ligner ballarina-træer hvor alle frugter sidder tæt inde på hovedstammen. Det giver mere luft og mindre skurv og da Elstar hvert andet år bærer ekstremt rigt (dvs. skal håndtyndes meget) bliver der alligevel masser af frugt.
Elstar beskåret meget tæt
Elstar beskåret meget tæt