Plantning
Træerne ankom fra planteskolen i Belgien i en mild periode i midten af januar. Hvad gør man så med fire paller med 1800 bar-rodede træer og udsigt til frost? Vi ringede efter den lokale rendegraver der lavede en rende til indslag af træerne. Så måtte de ligger her og vente på bedre tider.
Alle generationer er af huse for at få træerne i indslag inden frosten kommer. |
Vi venter på forår . . . |
Teknikken ved plantning er:
Først lægges nogle træer ud for de pladser de skal plantes i. Hos resten af bundtet dækkes rødderne med en våd sæk, så de ikke tørrer ud.
To mand planter. Graveren laver et to spadestik dybt hul op ad støttepælen. Den opgravede jord smides over rødderne på det forrige træ.
Planteren (der står på modsatte side af tråden) tager et træ og placerer det i det nye hul. Træet drejes så det følger støttepinden uden at gnubbe op ad tråden. Rødderne placeres nedad i hullet. Hvis de er for lange, studses de med en saks.
Graveren laver det næste hul og jorden fyldes oven på rødderne af træet som planteren holder. Planteren træder jorden fast om træets rødder.
Ved denne teknik kan to mand vel plante omkring 100 træer i timen.
Træplantning i aprilsol hvor rødderkan udtørre utroligt hurtigt. |
Vanding af nyplantede træer. Vandingsanlægget blev først monteret senere. |