Gensvar i Økologi og Erhverv, 30. oktober 2009

Sprøjte op og sprøjte ned . . .

Tak til Frank van Beek (formand for Brancheudvalget for økologiske frugt-, bær- og grøntproducenter) for svaret på mit indlæg mod sprøjtning af økologiske æbler. Under overskriften „Sprøjtning er ikke økologisk tankegang” bliver konklusionen at vi skal have mulighed for at sprøjte mere for ikke at blive overløbet at udenlandsk frugt . . .
      Strategien holder ikke og jeg vil blot her som eksempel fremhæve æbleskurv, der i reglen bliver udnævnt som æbleavlens største problem og imod hvilken man i øjeblikket har lov til at sprøjte med svovl. Så længe foreningen støtter fortsat sprøjtning er resultatet at sprøjtetilhængerne blandt avlerne fortsat planter skurvmodtagelige æblesorter (fx Ingrid Marie, Filippa og Cox Orange) i deres plantager og derfor fortsat har en økonomisk interesse imod en afvikling af sprøjtningen. Havde foreningen derimod en sprøjte-afviklingsstrategi ville der blive lavet nyplantninger af skurvtolerante sorter som Alkmene, Rubinola og Holsteiner Cox og sprøjtningen kunne afvikles efterhånden som disse sorter blev plantet og markedsført med støtte fra Økologisk Landsforening. Det kan ikke diskuteres at der findes gode, skurvfri sorter, det er et faktum – og det er vejen frem.
     Heldigvis er der rigtig mange fornuftige avlere og formodentlig har flertallet af danske økologiske æbleproducenter allerede fravalgt sprøjtning. Men vi risikerer alle at få ødelagt vores goodwill hos forbrugerne når de gennemskuer hvordan æbler også dyrkes.

Kommentarer i Økologi og Erhverv, 27. november 2009

Usprøjtede, økologiske æbler

af Anders Lindgård

Der har i de seneste numre af Økologi og erhverv været en debat om sprøjtning af æbler i økologisk æble avl med indlæg af Jens H. Petersen og Frank van Beek.
      Jeg er en æbleavler på Sjælland der dyrker æblerne helt sprøjtefrit. Vi er nogle få der gør det. Og det vil jeg holde fast i. Når jeg står på markeder er det også ”sprøjtefrit” der sælger.
      Kemi inklusive svovl er en helt forkert indgangsvinkel til økologien.
      I udlandet må man bruge masser af krasse midler som har en helt uoverskuelig effekt på miljøet. Jeg hørte en tysk økolog sige at når man blev tysk økologisk æbleavler, så skulle man som det første ud og købe nogle flere sprøjter!
      Vi skal i stedet vælge sunde sorter hvor vi kan leve med de angreb der kommer. Og vi har brug for forskning og udvikling i sunde sorter. Vi skal planlægge vores plantager så vi undgår for store monokulturer og hvor vi giver gode forhold for nyttedyr og andre venlige organismer.
      I dag må økologer sprøjte med svovl mod skurv. Vi gør det ikke. Svovl er et meget uspecifikt kemikalium og har givet en giftig effekt på meget andet end skurv. Formentlig også på nyttige organismer.
      Jeg synes at foreningen skal holde fanen højt og også i frugtavl undgå kemien. Så lad os få udfaset svovl og stoppe med at søge at få godkendt flere stoffer. Foreningen bør efter min mening arbejde for at få udfaset kemien på EU plan. Det er noget skidt at den overhovedet har fået lov at komme ind. Måske burde vi lave et logo med ”sprøjtefri” for at adskille os fra de der ønsker at sprøjte.
      Markedsføringen af økologisk frugt er mildt sagt tæt på ikke eksisterende. Vi er ikke så mange økologer og de konventionelle avlere sidder tungt på distributionen gennem dansk frugtavl. Det er næppe en organisation der er egnet til at markedsføre sprøjtefri frugter.
      Jeg tror at der en mulighed uden for det rene stalddsørs og markedssalg for økologisk sprøjtefri frugtavl. Men det kræver noget. Om vi kan løfte det er et stort problem.

Anders Lindgård, Lic. Scient. i kemi og økologisk ævleavler
Kysøko, Næstved

Fra referat fra bestyrelsesmøde i Økologisk Landsforening den 10. december 2009

6. Sprøjtemidler til økologisk frugtavl
Bilag 46/2009. Poul Rytter Larsen og Sybille Kyed deltog. Supplerende bilag blev omdelt.

Økologisk Landsforening accepterer, at der kan være behov for at udvide antallet af midler, som danske økologiske frugtavlere kan anvende. Der er tale om midler, som i dag allerede er tilladt til økologisk produktion ifølge EUs regler for økologi, og som i vid udtrækning anvendes i både frugt-, bær- og grøntsagsproduktionen uden for Danmarks grænser. Det vil sige, at midlerne er anvendt i den frugt, som importeres til Danmark, men midlerne er ikke søgt godkendt til salg i Danmark. Forudsætningen for, at foreningen kan bakke op om et middel er dog, at det er afgørende for at opnå den minimums dyrkningssikkerhed, der skal til, for at der er frugtavlere, der vil etablere sig med økologisk frugtavl, og at de kun vil blive anvendt i frugtavlen. Det vil sige, der er ikke vilje til støtte en ansøgning om forhandling af et givent middel, hvis det betyder, at det dermed også kan anvendes i grøntsagsavlen.

Økologisk Landsforening vedtog allerede i 2005 en principiel holdning om, at neem, kvassia, ferromonforvirring og svovlkalk kommer på det danske marked. Bagepulver kan ligeledes støttes, da det hører under kategorien spiselige produkter. Adgang til de nævnte midler forventes, at kunne øge udbytterne 3 - 10 gange sammenholdt med niveauet i 2005. Denne principbeslutning blev genbehandlet på et bestyrelsesmøde den 10. december 2009, fordi EUs pesticiddirektiv er blevet revideret, og der ikke længere er vished for, om neem, kvassia og svovlkalk kan anvendes i EU efter 2012.

På mødet besluttede bestyrelsen, at såfremt neem og kvassia falder ud af EU forordningens bilag over midler, der kan anvendes i økologisk produktion, så kan ØL tilslutte sig, at der søges om godkendelse til at anvende pyrethriner udvundet fra chrysanthemum. Foreningen vedtog dog tre forudsætninger. Midlet må ikke søges godkendt til grøntsagsavl, forhandlerens godkendelse bør revurderes hvert 5. år, og den økologiske producent skal kun kunne anvende midlet, hvis der foreligger en konsulenterklæring, der dokumenterer, at der er akut fare for ødelæggelse af afgrøden.

Se her

Forslag til vedtagelse på generalforsamling 2010 (sendt januar 2010)

Økologisk Landsforening finder ikke at sprøjtning med bekæmpelsesmidler er en del af den økologiske tankegang. Foreningen vil derfor i fremtiden arbejde for udfasning af sprøjtning af frugt med bekæmpelsesmidler og ikke arbejde på at få godkendt nye bekæmpelsesmidler til sprøjtning af dansk frugt.

Susanne Hansen & Anders Lindgård
Risto Dall
Jens Skovgaard Pedersen
Frode og Gitte Lehmann
Jens H. Petersen & Karin Alsgård Jensen

OG HENSIGTERKLÆRINGEN BLEV VEDTAGET på generalforsamlingen den 6. marts 2010 i en spændende afstemning med 44 stemmer for og 38 imod
:-)

Desuden blev Jens H. Petersen valgt ind i „Frugt-, bær og grøntudvaget” under Økologisk Landsforening.

Redegørelse til frugt og grønt udvalget om hvordan det lader sig gøre . . .

Kære Frank

Du spørger til vores visioner til fremtiden for dansk sprøjtefri økologisk dyrkning af frugt. Vi kan kun svare for æblernes vedkommende men formodentlig vil svaret være nogenlunde dækkende også for pærer. Stenfrugterne (blomme og kirsebær) har vi ingen erfaring med.

Skurv
Som dansk økologisk æbleavl idag foregår sprøjtes der primært imod svampesygdommen skurv. Der må for tiden sprøjtes med svovl men andre sprøjtemidler er under udvikling.

Der er internationalt lavet et stort avlsarbejde for at finde skurvresistente æblesorter. Desværre har det vist sig at mange af de nye resistente sorter ikke har holdt resistensen efterhånden som sorterne er blevet udbredte. Hos fx sorterne Topaz og Sanatana er resistensen nu brudt. Hos andre nye sorter har resistensen holdt. Det har samtidig vist sig at der findes en række gamle sorter med fortræffelige dyrkningsegenskaber som har en meget høj grad af stabil modstandsdygtighed imod skurv (fx Discovery, Alkmene & Holsteiner Cox).

Det er idag muligt at sammensætte en produktion af modstandsdygtige og stadig resistente sorter med en god sæsondækning og en fremragende spisekvalitet [se æbletoftens sortsudvalg]. Det er derfor helt realistisk i fremtiden at undgå sprøjtning mod skurv.

Insektangreb
Til bekæmpelse af sommerfuglelarver bruges i et vist omfang bakteriemidlet Dipel og virusmidlet Madex. Plantager der ikke sprøjter har imidlertid udemærket succes med at styre larvetrykket ved strukturelle tiltag som fx urtebræmmer og boliger til nyttedyr og gennem fornuftig overvågning og beskæring.

Angreb af andre insekter (fx lus) sprøjtes normalt ikke. Også her virker strukturelle tiltag der fremmer lusenes fjender (mariehøns, svirrefluer, tæger m.fl.).

Angreb af æblebladhveps kan være et problem i enkelte æblesorter, fx Discovery. Det synes som om en tilstedeværelsen af en bred vifte af nytteorganismer også her virker dæmpende, men har man problemet i stort omfang kan man evt. basere dyrkningen af sommeræbler på andre sorter (fx Collina).

Ukrudt
Ukrudt i rækkerne fræses uden store problemer væk mekanisk. Her er ingen sprøjtning aktuel.

Strategi
Den væsentlige strategi imod en usprøjtet, økologisk æbleavl er omformning af plantagerne til plantninger af skurv-modstandsdygtige eller resistente æblesorter samt indføring af biodiversitet i plantagerne efter Fejømodellen (se mere på www.aebletoften.dk under linket "Om æbletoftens plantage"). Da der regnes med en omlægningstid for æbler på cirka 12-15 år ville en 12-15 års udfasning af den nuværende sprøjtning være optimal.

Et skifte til sprøjtefri avl vil indebære at en del af fremtidens økologiske sorter er nye på markedet. Det er derfor meget vigtigt at der foretages en effektiv markedsføring af disse nye sorter. Her kan Økologisk landsforening spille en vigtig rolle.

Antallet er modstandsdygtige sorter er i øjeblikket stort nok til at man kan sammensætte en produktion, men for at fremtidssikre og udvikle frugtavlen i Danmark er det uhyre vigtigt at sortsudvalget fortsat udvides. Som situationen er idag er sortstestning helt overladt til entusiastiske plantageejere og resultaterne bliver herved relativt subjektive. Der bør fremover foretages struktureret afprøvning af gamle og nyudviklede sorter under danske økologiske og usprøjtede forhold. Det er derfor meget vigtigt at alle kræfter, herunder landsforeningen, presser på for at få genoptaget videnskabelige sortsafprøvninger på dansk grund.

Jens H. Petersen, æbleavler & biolog/februar 2010

Se vores liste over problemer og løsninger.

Kommentarer

Det er vanskeligt at få andre avlere til at blande sig i den offentlige debat. Derimod er der en del der har henvendt sig til mig (Jens H. Petersen) telefonisk eller via e-mail undervejs. Her er et par klip af mails fra „de tavse avlere”:

Avler 1:
„Det var et fint inlæg du havde i avisen, godt at få gang i debatten . . . Vi sprøjter ikke, og mener ikke at sprøjtning hører hjemme i økologisk brug”

Avler 2:
„jeg vil bare lige sige tusind tak til dig fordi du meget rammende udtrykker mine egne synspunkter mht. sprøjtning af økologisk frugt . . . Artiklen med de 2 "fuldtids" økologiske æbleavlere får mig til at krumme tæer. Jeg forstår udemærket deres bekymringer, men forstår overhovedet ikke hvorfor de overhovedet vil lave økologisk frugt . . . Jeg markedsfører selv min frugt og most med: "økologisk usprøjtet frugt".”

Avler 3:
„Jeg har med stor glæde læst dine indlæg mod kemi (svovl mv) vi er helt enige.”

Avler 4:
Det er et godt og nøgternt indlæg i Økologisk Jordbrug. Jeg vil blot supplere med lidt forhistorie om de drabelige, røde æblebladlus på Fejø Forsøgsplantage. . . Det viste sig . . . at Forsøgsplantagen forinden det katastrofale angreb af æblebladlus havde sprøjtet hele den økologiske plantage - 6 ha - med udtræk af kvassiabark. Som forsøg. Og med dispensation fra Plantedirektoratet. Æblebladlusenes efterfølgende, uhæmmede hærgen kostede frugthøsten det år, og det følgende p.gr.a. svækkede træer, og kuldsejlede hele Forsøgsplantagens økonomi. . . .Det viser blot, hvor galt det kan gå, når man tænker konventionelt - sprøjtning, kontrol osv., selv om man officielt og i forhold til reglerne (dispensation) dyrker økologisk.