Af Jens H. Petersen
biolog og økologisk æbleavler, 18. oktober 2009

Som del af diskussionen for og imod sprøjtning i økologisk æbleavl er her en opstilling af problemerne i og en diskussion mulige, sprøjtefri løsninger. Se også vores forslag til en plantageplan baseret på vores erfaringer med usprøjtet drift på Æbletoften.

Det skal bemærkes at de to potentielt altødelæggende problemer (frost og hagl) er klimatiske og som sådan er helt neutrale i forhold til sprøjtediskussionen. Det skal også bemærkes at 15-årig rotation af plantningerne til æblefri jord kunne mindske en del problemer og at det i alle tilfælde er en meget dårlig ide at omlægge en eksisterende konventionel plantage til økologi. Ud over at eksisterende konventionelle plantager næppe er plantet efter en plan der ligner ovennævnte og at sortsammensætningen næsten helt sikkert er domineret af sorter der ikke kan dyrkes sprøjtefrit (se bl.a. under skurv) er mange ældre plantager så forurenede af sprøjtemidler at de som udgangspunkt bliver kategoriserede som giftgrunde i flere regioner.

Problemer og løsninger
– opstillet i nogenlunde prioriteret rækkefølge med de værste problemer først.

Problem 1 – frost under blomstringen

Hvis temperaturen under blomstringen falder til under ÷2 grader mistes der over 10 % af høsten. Ryger den helt ned på ÷3 grader mistes 90 %.

Løsning: læg plantagen i et område hvor sen nattefrost er sjælden, fx nær kysten eller på en bakketop. Sprinklersystemer og ventilatorer til luftvending har været brugt indenfor konventionel avl men er næppe rentable.

Problem 2 – hagl i perioden fra frugtsætning til høst

En haglbyge med store hagl kan ødelægge stort set hele høsten.

Løsning: der er ingen praktisk løsning. I udlandet bruges haglnet men de er dyre i anlæg og tager for meget sollys her oppe imod nord

Problem 3 – skurv

Æbleskurv er en svamp, der inficerer blade og frugter. Den danner mørkebrune, lådne pletter og gennembryder overfladen på æblerne så de ser udelikate ud og ikke kan holde sig. Æbleskurv er især et problem efter megen regn i april og maj måneder. Efter et tørt forår vil plantagerne være stort set skurvefri.

Løsning: vælg skurvtolerente eller resistente sorter. Vælg fx Discovery, Aroma, (Alkmene), Holsteiner Cox og Resista. Undgå bl.a. Ingrid Marie, Collina, Filippa, Belle de Booskop , Jonagold, Ahrista, Rubinola og Elstar der alle får for megen skurv i skurv-år. Anlæg nye plantager i en landsdel med moderat nedbør.

Problem 4 – kræft

Frugttræskræft er en svampesygdom, der angriber stammer og grene hvor der dannes „kræftsår”. Ved kraftige angreb på træets hovedstamme går træet ud.

Løsning: beskæring, beskæring, beskæring. Det kan faktisk lade sig gøre at holde plantagen nogenlunde fri for kræft hvis man hele tiden er over den, fjerner angreble grene, udskraber angrebne stammer og fjerner døde træer. Når man fjerner større angreb kan man afmærke træet så man husker at følge op med kontrol og yderligere beskæring.

Problem 5 – vekselbæring

Vekselbæring er ikke en sygdom men en genetisk tilbøjelighed hos den enkelte sort, der betyder at sorten årligt veksler mellem alt for mange æbler og ingen æbler.

Løsning: i konventionel avl sprøjter man sig ud af vekselbæring med stoffer, der får en del af æblerne til at falde ned. I økologisk avl er den eneste mulighed at håndtynde, og i en sort som Elstar er det simpelthen urealistisk af fjerne de 2-300 frugter per træ, der skal væk i de „gode” år. Eneste løsning er at undgå for mange træer af sorter med stor tilbøjelighed til vekselbæring, fx Elstar.

Problem 6 – æblebladhveps

Æblebladhvepsen er en 4-5 mm stor, rødbrun bladhveps, der under blomstringen lægger æg på frugtanlæggene hvorefter larverne borer sig ind i de unge æbler. Larven besøger ofte flere frugter før den finder sig til rette og de fleste besøgte frugter falder af træet hen over sommeren. Æblebladhvepsen er især et problem i æblesorten Discovery og problemet øges formodentlig med plantagens alder.

Løsning: der er ingen let løsning. Visse nyttedyr kan måske mindske problemet men der er ikke en oplagt kandidat. De voksne hvepse flyver hurtigt og livligt og er ikke lette at fange for insekter og fugle. Larverne klækker i jorden under træerne og en ægparasit eller et rovdyr fx en nematode kunne være en kandidat til bekæmpelse. I yderste konsekvens må man opgive Discovery og satse på Collina som sommeræble men på Æbletoften har vi stadig ikke store problemer med æblebladhvepsen. Ved nyplantning af æbler bør man forsøge at plante på jord hvor der ikke har været æbleplantage forinden så bestanden af bladhvepse er lille.

Problem 7 – bladlus

Bladlus er en stor gruppe af insekter der suger næring fra træernes blade. Ved kraftige angreb svækkes træerne. Især den røde æblebladlus er berygtet idet den også suger på frugterne der bliver dværgagtige og ubrugelige.

Løsning: der en mange rovdyr, som spiser bladlus: mariehøner, guldøje-larver og svirreflue-larver er gode kandidater. Disse kan fremmes gennem flerårige urtebælter og insektvolde. Tågesprøjtning med svovl og insektgifte påvirker også nytteinsekterne men vi ved for lidt om påvirkningerne af de enkelte insektarter. Fravælg derfor sprøjtning.

Problem 8 – syrebladhveps. Denne bladhveps skulle egentlig opholde sig på bladene af skræppe og syre. Om efteråret forvilder den sig imidlertid ofte over på æblerne hvor larven gnaver et lille hul hvorefter den finder ud af at den er gået forkert og kryber videre. Mængden af ødelagte æbler kan være betydelig.

Løsning: der findes ingen nem løsning, men hvis bestanden af planter af syre og skræppe mindskes bør det have en effekt. Ellers samme problematik som hos æblebladhvepsen ovenfor.

Problem 9 – diverse småsommerfugle

Larver af spindere, viklere, målere og møl gnaver i æblerne henover sommeren. Den mest kendte er nok æblevikleren (orm i æbler). Problemet øges formodentlig med plantagens alder.

Løsning: Masser af insektædende småfugle i plantagen kan mindske problemer meget. En musvitfamilie spiser 10-15.000 larver per kuld unger så opsæt masser af redekasser til musvitter og blåmejser. Omgivende biodiversitet (hegn, krat, skove) fremmer mængden af sangere, spætmejser, flagermus mv. Ved nyplantning af æbler bør man desuden forsøge at plante på jord hvor der ikke har været æbleplantage forinden. Hermed kan der startes med en lav bestand af skadedyr mens bestanden af nyttedyr opbygges.

Problem 10 – meldug

Meldug er en svampesygdom der angriber skud og blade. Skaden er oftest ret begrænset.

Løsning: bortklipning af angrebne kviste sommeren igennem kan normalt løse problemet.

Problem 11 – rådyr, harer, mus og mosegris

Disse store planteædere kan gøre en del skade på en plantage: rådyr og harer gnaver af blade og bark, mosegrise spiser rødderne.

Løsning: effektiv hegning med haresikkert 160-180 cm dyrehegn holder rådyr og harer ude. Mosegrisene er vanskeligere at bekæmpe men vi har ret god succes af vores meget gravende hund. Mange katte ordner mange mus. Ugler, tårnfalke og musvåger er også velkomne.

Der er mange andre skadevoldere, der dog oftest kun giver mindre problemer, fx svampene Monillia, sodplet og flueplet samt insekter som spindemider, galmyg, bladloppe og blomstertæger.